Vejret havde dog sine egne planer. Den første dag — som egentlig var sat af til at fange små behind-the-scenes øjeblikke — bød på vedvarende regn og grå himmel. Ikke ligefrem de ideelle forhold til at dokumentere så meget undervejs. Men nogle gange bliver de uforudsete øjeblikke også en del af historien.
På trods af kulden og regnen skulle vi stadig skabe følelsen af forår og sommer gennem kameraet. Lette materialer, bløde farver og byens energi var med til at bringe varmen frem i billederne — selvom vi mellem skuddene stod pakket godt ind og forsøgte at holde os tørre.